Velkommen til ejerforeningen

Frøbels Alle 1-7 / Ewaldsensvej 8-12

Vaskeriet - EF Frøbel/Ewald


Vores vaskeri er pengeløst. Vaskemaskiner og tørretumbler reserveres elektronisk og betaling foregår automatisk over "fællesudgifterne". Centrifugen er gratis at bruge.
Hvis der opstår fejl på maskinerne i vaskeriet, kan du sende en e-mail på denne adresse: vaskeriet@froebelewaldsen.dk, og viceværten eller formanden vil snarest sørge for, at der bliver tilkaldet reparatør. Du kan sende en e-mail til samme e-mail-adresse, hvis der opstår problemer med din nøglenbrik eller den tabes og skal spærres.
------------------------------
Bestyrelsen har besluttet, at der kan tilkøbes en ekstra nøglebrik pr. lejlighed for kr. 100, der vil blive trukket over den kvartalsmæssige opkrævning. Skriv til formanden eller brug ovenstående vaskeri-e-mail-adresse for at bestille en ekstra nøglebrik.
Et tips fra serviceteknikeren, der servicerer vores vaskemaskiner: Hvis sæberummet til flydende sæbe ikke tømmes for vand, når vaskemaskinen er færdig, kan det skyldes, at der bruges koncentreret flydende sæbe, der er for tykt og let stopper til. Brugerne skal være opmærksomme på, at der er flydende sæbe til vaskebold, og så ”almindelig” flydesæbe til sæbeskuffer.
FEJL, der kræver tilkaldelse af reparatør, samt hændelser, der påvirker brugen af vaskeriet, vil hurtigst muligt blive annonceret nedenfor her på siden.
Hvis en fejl eller hændelse ikke er noteret her - tjek så lige her: vasketur.dk, hvor du kan følge status mht. opdateringer, se hjælpevideoer m.m.

For en sikkerheds skyld: Tjek venligst også "Sidste Nyt" - klik her!
Vis hensyn, hold afstand! En ny hovedregel i dagens Danmark.

Bestyrelsen opfordrer til, at beboerne fremover og indtil videre undlader at gå i vaskeriet for at reservere vasketider via reservationstavlen således, at det som udgangspunkt kun er de beboere, der har en reserveret vasketid, der opholder sig i vaskeriet i den aktuelle tid.

Reservation af vasketider kan foretages med Vision Web app'en, der kan installeres på pc/computer, tablet/ipad og smartphone/Iphone.
Du kan læse mere om Vision Wbb app'en på Electrolux Professionals hjemmeside ved at klikke her.
Vores vaskeri hedder EF Frøbel/Ewald.

Vaskemaskinerne og tørretumbleren kan kun tilgås ved at logge ind på berøringsskærmen i vaskeriet med den udleverede nøglebrik.

Man opfordres til, når man er i vaskeriet, at bruge engangshandsker, gøre rent efter sig, når man er færdige med at vaske - evt. også ved at afspritte reservationstavlen og maskinernes berøringsflader m.m. fx. med en spritserviet. Tak.

Hvordan skal man vaske tøj for at mindske smitte med corona? - gå ind på Electrolux hjemmeside og få svaret - klik her!
Ewaldsensvej/Frøbels Alle
Den reserverede tid i vaskeriet aktiveres ved at logge på reservationstavlen med en nøglebrik, der udleveres til alle lejligheder med tilhørende briknummer. Hver vaskeperiode varer 2 timer og inkluderer begge vaskemaskiner, men ikke tørretumbleren. Vasken skal være påbegyndt senest 30 minutter efter periodens start - ellers bliver vaskemaskinerne automatisk frigivet af systemet, der også frigiver vaskemaskinerne, hvis brugeren ikke genstarter dem inden for 10 minutter.
Ewaldsensvej/Frøbels Alle
Det er muligt at logge på systemet via mobiltelefon og reservere vasketid ved hjælp af et brugernavn og kode, der er udleveret til alle brugerne/lejlighederne. Systemet hedder Electrolux Vision Web (Web booking) og kræver en app installeret på mobiltelefonen for at virke.
Læs mere herom her.
Man logger på systemet ved at holde nøglebrikken op foran indlogningsområdet i nederste højre hjørne - altså ikke noget med at huske på kode.

Husk at rense filteret!
Husk at rense filteret før og efter brug af tørretumbleren!
Ewaldsensvej/Frøbels Alle
Husk også at rydde op i tørrerummet efter dig - rummet er ikke til opbevaring af tøj.


Regler for vaskeriet:
- Vaskeriet må anvendes i tidsrummet mellem 07:00 og 21:00, og kun af ejendommens beboere.

- Vasketid reserveres ved med den udleverede nøglebrik at logge ind på reservationssystemet via den ophængte informations- og reservationstavle i vaskeriet eller ved hjælp af Vision Web-app'en via mobiltelefon. Der kan også logges ind på reservationssystemet fra computer og tablet via hjemmesiden www.payperwash.dk, nu ændret til www.vasketur.dk. Hvis ikke vask er påbegyndt efter 30 minutter frigives vaskemaskinen automatisk af systemet, der også frigiver en vaskemaskine, hvis brugeren ikke genstarter den inden for 10 minutter.

- Tørretumbleren skal reserveres* separat og må anvendes 30 minutter ind i næste vaskeperiode, med undtagelse af vaskeperioden fra 19:00-21:00, hvor tørretumbleren ikke må anvendes efter kl. 21:00. Hvis tørretumblerens låge er åbent mere end 1 min. vil maskinen stoppe af sparehensyn, og man skal logge ind igen på informations- og reservationstavlen.

- Efter hver vaskeperiode skal vaskemaskinerne tørres af ovenpå ved sæbepåfyldningen, og filteret i tørretumbleren skal renses, hvis tørretumbleren har været anvendt.
- Husk også at lukke vinduet af hensyn til beboerne over vaskeriet.

- Hvis en af maskinerne går i stykker, mens man har vask, har man pligt til at sætte en seddel på den defekte maskine, så de næste kan se, at bestyrelsen/viceværten er underrettet.

- Underretning til bestyrelsen/viceværten foretages via ejerforeningens hjemmeside, hvor der findes en speciel knap/e-mail-adresse til formålet.

- Tobaksrygning i vaskeriet er ikke tilladt.

- Uberettiget ophold i vaskeriet er forbudt.

- Hunde og katte må ikke medbringes i vaskeriet og tørrerummet.

* Det er dog reelt ikke muligt at reservere tørretumbleren i bookingsystemet, idet den som udgangspunkt jo kun må bruges i max. 30 minutter ind i efterfølgende vasketid, med mindre andet aftales mellem brugerne.